Page 59 - pesta2015_Supplement

Side 59 -pest-POSTEN

FORTVILELSE
Jeg gikk bortover
veien med to
venner – så gikk
solen ned
Himmelen ble
plutseli blod rø
Jeg standset, lænet
meg til gjæret – træt
til døden – over den
blåsorte fjor og by
lå blod av ildtunger
Mine venner gikk
videre og jeg sto
igjen sjælvende
af angest –
og jeg følte det
store uendelige
skrig gennem
naturen.

KYSSET
Det regnede en varm regn.
Jeg tog henne om FONTENEN
livet. Hun går – den gales optegnelser
langsomt efter.
To store øine mod En rovfugl har sat sig
mine. Et vådt fast i mit indre. Dens klør
kind mot mit – har hugget sig fast i mit
mine læber hjærte. Dens næb har
sank ind i hendes. boret sig ind i mit bryst

og dens vingeslag
Trærne og luften og har formørket min
al jorden forsvandt forstand.
og jeg så ind i en ny
verden jeg aldrig
før havde anet.