Page 41 - pesta2026_1
P. 41
Side 41 -pest-POSTEN
Norge
Brøite sig rydning i svarteste skog- Sang i båden
plads til en stue og muld til en plog! Kuling
Hugge vækk alt, som gjør skummelt og Når vinden kuler op fra syd:
tungt, kast los!
Hugge sig sol til alt fagert og ungt. Se, fjorden går i solskinsfryd
Bygge sig hjem, hvor det før var fjeld, med tusen blink og tusen lyd,
bygge det selv!
mens sjøen står om boug og spryd
i fos!
Trænger ei slotte, vi vil kun et hjem,
fattigt, men lunt under fonnernes brem. Grib roret i din næve fast,
I fælder furuens malmharde læg, lad gå!
vi snitter skjønhed i tømrede væg. Og kommer der et farlig kast,
Sammen saa heiser vi hjemmets flag, så giv dig ei, - skjær vinden hvast,
høit paa vort tag!
og er din rig af kraftig bast:
styr på!
I bygger huset, vi kranser dets tind,
vi spiller sang i hvert længtende sind. -Du fjord, så gold, så grå og trist,
Kjække I kjemper! Og over jer trods Goddag!
straaler som regnbuer over en fos. Langt har jeg vandret, her og hist,
Nu vil vi spille så godt vi kan, Men jeg har altid, altid vidst,
sang over land!
at det var dig, som jeg tilsidst
holdt af.
Ja, det var dig, som overalt
mig så.
Og når mit sind var sygt og skralt,
og når mit mod var segnet halvt,
du har din stemmes storm mig kaldt:
pexels.com-foto: Aldiysr Seitkassymov Da har jeg følt din stolte trods:
styr på!
kast los!
Og derfor nu fra nord til syd,
jeg ser dig gå i solskinsfryd,
mens sjøen står om boug og spryd
i fos!
