Page 11 - pesta2005_2
P. 11
Side 11 -pest-POSTEN
Jens Vejmand
Hvem sidder der bag skærmen af kulde i sydvest,
med klude om sin hånd, og klinger hammerslaget
med læderlap for øjet bag vognen ganske nær-
og om sin sko et bånd? det er såmænd Jens Vejmand,
Det er såmænd Jens Vejmand, som ennu sidder der.
der af sin sure nød
med ham’ren må forvandle Så jævned han for andre
de hårde sten til brød. den vanskelige vej,
men da det led mod julen,
Og vågner du en morgen da sagde ham’ren nej;
i allerførste gry det er såmænd Jens Vejmand,
og hører ham’ren klinge han tabte ham’ren brat,
på ny, på ny, på ny, de bar ham over heden
så er det såmænd Jens Vejmand en kold december nat.
på sine gamle ben,
som hugger vilde gnister Der står på kirkegården
af morgenvåde sten. et gammelt frønnet bræt;
det hælder slemt til siden,
Og ager du til staden og malingen er slet.
bag bondens fede spand, Det er såmænd Jens Vejmands.
og møder du en olding, Han liv var fuldt av sten,
hvis øje står i vand- men på hans grav – i døden,
så er det såmænd Jens Vejmand man gav ham aldri én.
med halm om ben og knæ. BM
der neppe ved at finde
mod frosten mer et læ.
Og vender du tilbage
i byger og i blæst,
mems aftensstjernes skjælver
