Page 23 - pest-POSTEN nr 4, 2002
P. 23

Side  23               -pest-POSTEN




                                                     To gange jeg kysser din søde Mund,
                                                     Dit er det første med rettens grund
                                                     Det andet give du, Kjære husk,
                                                     Min Rosenbusk.

                                                     Udsprunget faaer jeg den ei at see;
                                                     Thi bring min Hilsen, naar det vil skee;
                                                     Og siig, jeg ønsker, at paa min Grav
                                                     Den blomstrer af.


                                                     Ja siig, jeg ønsker, at paa mit Bryst
                                                     Den Rose laa, du fra mig har kyst;
                                                     Og Gyldenlak, vær i Dødens Huus,
                                                     Dens brudeblus.
         I brev skrevet til faren 18. mai 1845
         står:
                                                     I sitt siste brev, til Halvor H.Rasch den
         O Foraar! Foraar! Red mig!                  6.juli skriver han: Kjære Ven! Jeg har
         Ingen har elsket dig ømmere end jeg.        faa dage tilbage og længes ret efter Opp-
                                                     løsning—

         Dit første Græs er mig meer verdt end       Seer jeg Dem ikke, saa Levvel af Hjer-
         en Smaragd—-                                tet. Vi sses nok igjen paa et Sted, vi ville
                                                     have Grund til aa væe ligesaa fornøjede
         Også                                        med.

                                                     Deres —-
         TIL MIN GYLDENLAK
                                                     Han døde 12.juli 1845.
         finnes i et brev til faren, datert
         22.mai 1845:                                                                 OB


         Gyldenlak, før Du din Glands har tabt,
         Da er jeg Det hvoraf Alt er skabt;
         Ja før Du mister din krones Guld, da er
         jeg Muld.


         Idet jeg raaber: med Vindvet op!
         Mit siste Blikk faar din Gyldentop
         Min Sjel dig kysser, idet forbi
         Den flyver fri.
   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28